Rådgivning på affaldsområdet
Description du marché
Vestforbrænding indkalder hermed potentielle tilbudsgivere til markedsdialog i september måned om et kommende udbud, om affaldsteknisk rådgivning. Markedsdialogen har til formål at sikre at udbudsmaterialet er konformt med markedets forventninger og muligheder, herunder at afdække, hvad markedet forventer at kunne byde ind med ift. den udbudte type rådgivning. Vestforbrænding er, jf. lov 745 af 2023, i gang med at forberede og implementere selskabsgørelsen af affaldsforbrændingsaktiviteten i Vestforbrænding. I tillæg til selskabsgørelsen af affaldsforbrænding er Vestforbrænding, grundet forventning om en relativt snarlig fremsættelse af en lov om selskabsgørelse af kommunale affaldsydelser, også i gang med forundersøgelser og forberedelser af en evt. selskabsgørelse af de kommunale affaldsydelser. Ovenstående opgaver dækker en bred vifte af forskellige opgaver, herunder for eksempel stiftelse af nye selskaber under I/S Vestforbrænding, overdragelse af aktiver til og kapitalisering af de nystiftede selskaber, overvejelser om placering og overdragelse af medarbejdere i ”Vestforbrændingskoncernen” og intern organisering og ledelse af opgaverne i de forskellige selskaber. Herudover etableres en funktion for salg af og tilbudsafgivelse på henholdsvis forbrænding af erhvervsaffald og husholdningsaffald. Endelig undersøger Vestforbrænding hvilken type af logistikløsninger, der i fremtiden vil være brug for i Vestforbrænding, for at understøtte de forskelligartede aktiviteter, der skal udføres. I den sammenhæng har Vestforbrænding brug for teknisk rådgivning indenfor en bred palet af affaldsrelaterede områder: 1. Affaldsforbrændingsmæssig sektor- og markedsrådgivning 2. Affaldsteknisk og miljømæssig rådgivning 3. Rådgivning ift. analyser, strategier og planer 4. Tilbudsteknisk rådgivning En nærmere beskrivelse af rådgivningsområderne og forventningerne til en kommende rådgiver kan downloades fra Ordregivers udbudssystem.
Pouvoir adjudicateur
Recevoir les prochains marchés Architecture, ingénierie & conseil technique en Danemark par email
Alerte quotidienne · 7 000 nouveaux marchés/jour
Pas de spam · Désabonnement en 1 clic